Den vestlige del af Tyskland - ind mod Belgien og Luxembourg - har nogle helt særlige forudsætninger for vindyrkning langs de snørklede floder Mosel og Rhinen. De bakkede landskaber giver mange sydvendte skråninger, der er perfekte til dyrkning af eksempelvis Riesling, men også den tyske Pinot Noir-pendant Spätburgunder holder oftest et enormt højt niveau.

Tysk vin bliver primært produceret i det vestlige Tyskland, især langs Rhinen og flodens bifloder. Her har man dyrket vin siden romertiden, og vintraditionerne er blandt de ældste i Europa. Omkring 60 % af al tysk vin stammer fra delstaten Rheinland-Pfalz, hvor hele seks af Tysklands 13 vinregioner (Anbaugebiete) for kvalitetsvin er placeret.

Med cirka 104.000 hektar vinmarker er Tyskland langt mindre end vinlande som Spanien, Frankrig og Italien – men det er stadig verdens ottendestørste vinproducent med omkring 1,3 milliarder flasker vin om året. Over to tredjedele af produktionen er hvidvin, og her dominerer især den ikoniske Riesling-drue.

Internationalt har tysk vin en blandet ry. Nogle forbinder Tyskland med verdens mest elegante og aromatiske hvidvine, mens andre tænker på søde, masseproducerede vine som Liebfraumilch. Blandt vinelskere er Tyskland dog især kendt for sine Riesling-vine, der spænder fra knastørre og sprøde til søde og intenst aromatiske.

Selvom Tyskland især er kendt for hvidvin, er rødvin også blevet populært – især siden 1990’erne, hvor den hjemlige efterspørgsel steg markant. I dag er mere end en tredjedel af vinmarkerne plantet med mørke druesorter. Her er det især Spätburgunder (den tyske betegnelse for Pinot Noir), der stjæler opmærksomheden med sine elegante og frugtige vine.

Fra tør Riesling til Sekt og Spätburgunder

Tyskland producerer vin i mange forskellige stilarter – lige fra tørre og halvtørre hvidvine til søde dessertvine, rosé, rødvin og mousserende vin, som herhjemme og i udlandet ofte omtales som Sekt. Det eneste, man sjældent ser fra Tyskland, er forstærkede vine som portvin og sherry. På grund af landets nordlige klima adskiller tyske vine sig markant fra mange andre europæiske – både i stil og smagsprofil – og mange holder et meget højt kvalitetsniveau.

I perioden fra 1950’erne til 1980’erne blev tysk vin især kendt i udlandet for søde og halvsøde masseproducerede vine som Liebfraumilch – ofte med lav alkohol og lav kompleksitet. Men bag det ry gemmer der sig en stærk vintradition med særligt Riesling som den store stjerne.

Historisk set har tysk vin været overvejende hvidvin, og de bedste vine er typisk lavet på Riesling-druen. Mange af disse vine har været søde, med lav alkohol og ingen fadlagring – men tidligere var vinene ofte tørre (trocken), da man ikke havde teknikken til at stoppe gæringen tidligt. I dag ser vi en stærk tilbagevenden til tør tysk hvidvin, som nu er udbredt på hjemmemarkedet – især på restauranter. På eksportmarkederne som USA, Holland og Storbritannien efterspørges der dog stadig primært søde vine.

Rødvin har længe været en udfordring i det kølige tyske klima og var tidligere ofte lys og let – næsten som rosé. Men de seneste år har efterspørgslen på tysk rødvin taget fart, og i dag produceres mørkere og mere strukturerede vine, ofte lagret på egetræsfade (barrique), især på druesorterne Dornfelder og Spätburgunder (Pinot Noir).

Et af de mest karakteristiske træk ved tysk vin er den markante syre. Den skyldes både det kølige klima og druesorter som Riesling, der bevarer sin friske syre selv ved høj modenhed – og det er netop denne syre, der giver vinene deres unikke balance, spændstighed og lagringspotentiale.

Geografi og klima - hvorfor tysk vin er noget særligt

Tyske vinregioner er blandt de nordligst beliggende i verden, og hovedparten af vinproduktionen ligger lige syd for den 50. breddegrad – en linje der skærer gennem områder som Rheingau og Mosel. Nord for denne breddegrad bliver klimaet mindre gunstigt for vinproduktion, men alligevel findes der enkelte vinmarker længere mod nord. Klimaforandringer har dog allerede gjort det muligt at dyrke vin længere oppe end tidligere, og det ændrer langsomt det tyske vinlandskab.

Det kølige klima har historisk stillet høje krav til valg af druer, og tyske vinavlere har derfor udviklet en række druesorter, der modner tidligt og tåler frost. En af de mest kendte er Müller-Thurgau, skabt på Geisenheim-instituttet. Men i de senere år har især Riesling vundet frem igen – både fordi den trives i det kølige klima og på grund af den stigende efterspørgsel på kvalitetsvine i både ind- og udland.

De fleste tyske vinmarker ligger tæt på floder – først og fremmest Rhinen og dens bifloder som Mosel, Nahe og Main. Floderne har en vigtig mikroklimatisk effekt, da de hjælper med at moderere temperaturen og beskytte druerne mod frost. I de stejle dale er jorden rig på skifer, som absorberer solens varme om dagen og afgiver den om natten, hvilket fremmer modningen af druerne. På de blødere bakker dominerer kalk- og lerjord, som giver vinene en anden stil og struktur.

De bedste vinmarker ligger ofte på ekstremt stejle skråninger, som er orienteret mod syd eller sydvest for at fange mest muligt sollys. Disse marker er svære at maskinhøste og kræver derfor manuelt arbejde og stor præcision – noget der bidrager til vinens høje kvalitet og unikke karakter.

Sammenlignet med vinproduktion i den nye verden (fx i USA, Australien eller Chile) er de tyske vinmarker små og fokuserer på håndværk frem for industri. Det betyder, at vinlisterne ofte er lange og komplekse – og at mange vine kun produceres i meget begrænsede mængder. Derfor er tysk vin ikke altid let at få fat i, men det gør bare oplevelsen endnu mere særlig for dem, der sætter pris på autentisk og terroirdrevet vin.

Tyske vinregioner – 13 unikke områder med hver deres vinprofil

Tysk vin er kendt for sin mangfoldighed og terroirdrevne stil – og den afspejles tydeligt i landets 13 officielt anerkendte vinregioner, kaldet Anbaugebiete. Hver region har sine egne druesorter, klima og jordbund, hvilket skaber vidt forskellige vine.

Her får du et hurtigt overblik over de 13 tyske vinområder:

• Ahr
  En af de nordligste vinregioner i verden – og alligevel primært kendt for rødvin. Beliggende langs floden Ahr (en biflod til Rhinen), og især berømt for Spätburgunder (Pinot Noir) i elegant, mineralsk stil.
  

• Baden
  Tysklands sydligste og varmeste vinområde – med flest solskinstimer. Beliggende på den anden side af Rhinen over for Alsace. Domineret af Pinot-familien: Spätburgunder, Grauburgunder (Pinot Gris) og Weissburgunder (Pinot Blanc). Her finder man også Kaiserstuhl, Tysklands varmeste punkt.
  

• Franken (Frankenland)
  Det eneste tyske vinområde i Bayern. Kendt for tørre og kraftfulde Silvaner-vine dyrket på kalkholdig jord. Regionen bruger den karakteristiske Bocksbeutel-flaskeform.
  

• Hessische Bergstraße
  En lille region i delstaten Hessen. Domineret af Riesling, som trives godt i det kølige klima.
  

• Mittelrhein
  Ligger mellem Rheingau og Mosel langs Rhinen. Stejle skråninger og klassiske Riesling-vine med mineralitet og friskhed.
  

• Mosel
  En af de mest berømte tyske vinregioner. Vine fra Mosel, Saar og Ruwer er lette, syrefriske og elegante. Stejle marker med skiferjord og et fokus på Riesling – både tørre og restsødmefulde varianter.
  

• Nahe
  Et område med stor geologisk mangfoldighed – fra vulkansk jord til skifer og sandsten. Mest kendt for Riesling, men også hjemsted for eksperimenterende vinproducenter med internationalt ry.
  

• Pfalz (tidl. Rheinpfalz)
  Tysklands næststørste vinregion. Den sydlige del er varm og alsidig med fokus på både rødvin og hvidvin. Den nordlige del er hjemsted for nogle af Tysklands mest traditionsrige Riesling-producenter.
  

• Rheingau
  Et lille men historisk vigtigt område ved en bugtning af Rhinen. Mange tyske vintraditioner, som Prädikat-systemet, stammer herfra. Kendt for Riesling i en stil mellem Mosel og Pfalz – samt noget Spätburgunder.
  

• Rheinhessen
  Tysklands største vinregion. Tidligere berygtet for Liebfraumilch, men har gennemgået en kvalitetsrevolution siden 1990'erne. Både rødvin og hvidvin i mange stilarter. De bedste Riesling-vine minder om dem fra Pfalz – tørre og koncentrerede.
  

• Saale-Unstrut
  Tysklands nordligste vinregion, beliggende i det tidligere Østtyskland. Kolde vintre og kort vækstsæson – men skaber elegante, syrefriske vine.
  

• Sachsen
  Ligger ved floden Elben i det sydøstlige hjørne af Tyskland. Meget lille og eksklusiv produktion. Fokus på klassiske sorter som Riesling og Weissburgunder.
  

• Württemberg
  En rødvinsregion med lokal stolthed. Her dominerer Trollinger, Schwarzriesling og Lemberger (Blaufränkisch). Mange vine drikkes lokalt og produceres af kooperativer.

Tyske vinklassifikationer

Tysk vin er kendt for sine detaljerede og præcise vinbetegnelser – men netop det gør også systemet lidt komplekst, og vi oplever ikke overraskende ofte, at mange klør sig lidt i håret over det. Men når man først lærer betegnelserne at kende, giver de et væld af information om vinens oprindelse, druesukkerets modenhed ved høst og vinens sødmeniveau.

Vigtigt at vide: Den tyske Prädikatswein-klassifikation handler om mostvægt – altså sukkerindholdet i druerne ved høst. Det har intet at gøre med, hvor sød vinen nødvendigvis er i flasken. Det er en af de mest almindelige misforståelser om tysk vin.

De fire hovedkategorier i tysk vinlovgivning

Deutscher Tafelwein (bordvin)
Den laveste klassifikation – hovedsageligt til hjemmemarkedet, sjældent af høj kvalitet og sjældent eksporteret.

Deutscher Landwein (landvin)
Lidt højere kvalitet end Tafelwein, men stadig uden stor betydning for eksport. Ofte enkle vine med geografisk angivelse.

Qualitätswein (QbA)
Kvalitetsvin fra én bestemt Anbaugebiet (vinregion). Mest almindelig type til eksport. Liebfraumilch kan stadig klassificeres som QbA, selvom den kan være blandet af vine fra flere regioner.

Prädikatswein
Den højeste kvalitetskategori, tidligere kaldet QmP. Vine uden tilsat sukker (ingen chaptalisering) og klassificeret efter druernes modenhed. Her finder vi nogle af de mest ikoniske tyske vine:

Prädikatswein – fra Kabinett til Eiswein

Kabinett
Let og elegant vin lavet på modne druer med lavt sukkerindhold. Findes både som trocken (tør), halbtrocken (halvtør) og med restsødme.

Spätlese
"Senhøstet" vin med mere moden frugt. Typisk mere fyldig end Kabinett og med højere potentiale for både tør og halvsød stil.

Auslese
"Udvalgt høst". Lavet af særligt modne druer – ofte med sødme, men også tørre udgaver findes.

Beerenauslese (BA)
Søde vine lavet af enkeltbær, ofte ramt af Botrytis (ædel råddenskab), hvilket giver koncentreret og kompleks smag.

Trockenbeerenauslese (TBA)
Ekstremt søde og sjældne vine lavet af næsten indtørrede rosindruer. Kun muligt i særligt gunstige år. Ofte blandt verdens dyreste vine.

Eiswein
Lavet på druer, der fryser naturligt på vinstokken. Druerne presses frosne, så vandet bliver tilbage og kun det koncentrerede saft udvindes. Sød vin – men ofte uden Botrytis, hvilket giver en ren og frisk sødmeprofil.

Sødmebetegnelser på tyske vine

Trocken
Tør vin med under 9 g/l restsukker.

Halbtrocken
Halvtør vin med 9–18 g/l restsukker.

Feinherb
En lidt blødere betegnelse end halbtrocken – typisk en anelse sødere.

Lieblich
Sød vin. Sjældnere i dag, da stilen gik af mode i 1980’erne.

Vinproducenter og betegnelser på etiketten

Weingut
Vinavl og vinproduktion på samme ejendom – typisk håndværksvin.

Winzergenossenschaft
Vinkooperativ, hvor flere vinbønder leverer druer til fælles vinifikation.

Weinkellerei
Kommerciel tapper eller vinmodningsfirma.

Gutsabfüllung
Ejendomsaftapning – vin tappet på flaske hos vinbonden selv.

Abfüller
Tapper (kan også være en forhandler, ikke nødvendigvis producent).

VDP – tysk kvalitet med fokus på terroir

Verband Deutscher Prädikatsweingüter (VDP) er en sammenslutning af Tysklands førende vinproducenter. De arbejder med egen klassifikation baseret på vingårdenes placering (Große Lage, Erste Lage osv.), inspireret af Bourgognes cru-system. VDP har stor indflydelse, men systemet er endnu ikke lovfæstet.

Historien om tysk vin fra romerne til Rieslingens storhedstid

Vinens historie i Tyskland går helt tilbage til romertiden – omkring år 70–270. Dengang lå de vestlige dele af det nuværende Tyskland i udkanten af det romerske imperium, og vinproduktion i Tyskland blev indført af romerske soldater og nybyggere. Byen Trier, som ofte betegnes som Tysklands ældste by, blev grundlagt som en romersk garnison ved Mosel-floden, og i dag er Mosel en af landets mest berømte vinregioner.

Arkæologiske fund som buede beskæringsknive fra 1. århundrede peger på tidlig vinproduktion i Tyskland, men det var først omkring år 370, at vi får skriftlig dokumentation, da den romerske digter Ausonius i værket Mosella beskrev de stejle vinmarker langs Mosel i begejstrede vendinger.

Den vilde vin, forfaderen til Vitis vinifera, voksede naturligt langs den øvre Rhinen, og meget tyder på, at romerne kombinerede lokale druesorter med vinpraksis fra resten af imperiet. Romerske opbindingssystemer som Kammertbau i Pfalz overlevede faktisk helt frem til 1700-tallet.

Middelalderens vine og klostrenes rolle

Før Karl den Store var vinavl i Tyskland primært koncentreret vest for Rhinen, men det ændrede sig, da han – ifølge legenden – introducerede vinproduktion til Rheingau. Kristendommens udbredelse betød, at kirker og klostre fik stor indflydelse på vinavlen, især når det gjaldt kvalitetsvin. Eksempler er Schloss Johannisberg og Kloster Eberbach i Rheingau, grundlagt af hhv. benediktiner- og cisterciensermunke i 1000- og 1100-tallet.

Flere kendte druesorter har rødder tilbage til middelalderen. Pinot Noir nævnes allerede i 1318 ved Bodensee, og Riesling nævnes første gang i 1435 tæt på Rheingau. Andre populære sorter dengang var Elbling, Silvaner, Muscat og Traminer.

Omkring år 1500 nåede Tysklands vinmarker deres største udbredelse – faktisk omkring fire gange så stor som i dag. Men herefter gik det tilbage: øl vandt frem i Nordtyskland, Trediveårskrigen og reformationen ramte hårdt, og Den Lille Istid gjorde vinproduktion vanskelig i mange egne.

Spätlese, søde vine og Prädikatswein - en tysk opfindelse

En skelsættende begivenhed i tysk vinproduktion fandt sted i Rheingau i 1775. En forsinket budbringer gjorde, at høsten på Schloss Johannisberg blev udskudt – og druerne blev ramt af ædel råddenskab (Botrytis). Det viste sig at give en fantastisk, sød vin: Spätlese. Denne opdagelse blev begyndelsen på klassificeringen af vine efter druesukkerindhold – en tradition der fortsatte med Auslese i 1787 og siden førte til det nuværende Prädikatswein-system, indført i 1971.

Napoleon, delinger og kooperativer

I 1800-tallet overtog Napoleon store dele af Tyskland og konfiskerede klostrenes vinmarker – herunder de allerbedste. Han opdelte jorden og solgte den, og det førte til mange små vinparceller og etableringen af vin-kooperativer. Men nogle af de mest berømte tyske vingårde har stadig store jordbesiddelser og producerer vin til både hjemmemarked og eksport.

Efter Napoleons nederlag blev vinområder som Mosel, Nahe, Ahr og Mittelrhein en del af Preussen, mens Pfalz kom til Bayern og Rheinhessen til Hesse-Darmstadt. Dette førte til oprettelsen af statsdomæner, som stadig producerer vin i dag.

Tyske vinbønder fik fri adgang til de store preussiske markeder i øst og kunne nyde godt af toldbeskyttelse mod konkurrence fra fx Baden og Württemberg. Det gav især fremgang til vinbønder i Mosel, Rhinen, Nahe og Ahr – områder, der stadig er blandt de mest kendte tyske vinregioner i dag.