Sauternes – verdens fineste søde vine
Når morgentågen løfter sig over de bølgende vinmarker langs Garonne og Ciron, afslører den et smukt landskab, hvor naturen har skabt perfekte betingelser for et lille mirakel. Her i Sauternes – en lille, men meget berømt kommune i Bordeaux – fødes nogle af verdens mest ædle og eftertragtede dessertvine. Sauternes er ikke blot vin; det er terroir, tradition og tid destilleret i gyldne dråber. Dyk ned i historien, og oplev hvordan Botrytis Cinerea, også kendt som ædel råddenskab, forvandler hver drue til flydende guld. Det er her, verdens fineste søde vine skabes – og de har forført både præsidenter, konger og kendere i århundreder - samt ikke mindst os hos Theis Vine.
Læs mere her
- Pris v.
- 1 stk.
- 449,95 kr
- 6 stk.
- 379,95 kr
- Pris v.
- 1 stk.
- 2.969,95 kr
- 6 stk.
- 2.599,95 kr
- Pris v.
- 1 stk.
- 5.999,95 kr
- 3 stk.
- 5.199,95 kr
- 6 stk.
- 4.989,00 kr
- Pris v.
- 1 stk.
- 6.500,00 kr
- 3 stk.
- 5.699,95 kr
- Pris v.
- 1 stk.
- 6.799,95 kr
- 6 stk.
- 5.899,95 kr
- Pris v.
- 1 stk.
- 6.699,95 kr
- 3 stk.
- 5.799,95 kr
Hvorfor er sauternes unikt i vinens verden?
Selvom der produceres mange fremragende søde vine mange steder i verden, er der intet, der kan måle sig med sauternes' kompleksitet og finesse. Kombinationen af terroir, klima og det krævende håndværk gør sauternes til noget helt særligt. De vigtigste druer – Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle – angribes i efteråret af Botrytis Cinerea, en skimmelsvamp, som i de rette forhold forårsager en delvis udtørring af druerne. Resultatet er en koncentreret saft med et ekstremt højt sukkerindhold, som er meget rig på aroma og kompleksitet. Smagen er unik.
Det samme er klimaet i området. Den kølige Ciron-flod møder den varmere Garonne, hvilket skaber morgentåger i efteråret, der fremmer udviklingen af ædel råddenskab. Når solen senere bryder frem, tørrer druerne, og skimmelsvampen udvikler sig ikke yderligere – præcis som naturen vil det.
Dette skift mellem fugt og sol er sjældent, og ikke alle årgange får optimale betingelser. Produktionen af sauternes er derfor altid en risikabel affære – et hit or miss-projekt, hvor vinbønder ofte må plukke druerne manuelt over flere uger i takt med, at hver enkelt drue modnes og angribes. De skal i marken mange gange - og måske kommer der slet ikke en årgang det enkelte år.
Hvordan smager sauternes?
God sauternes er en oplevelse. Vi finder aromaer af abrikos, fersken, appelsinskal, honning og nødder, der åbner sig i glasset og balanceres af en livlig syre, der gør vinen frisk trods sin fylde, sødme - og ofte alder. Den unikke kombination af sødmefuld kraft og syrlig elegance er noget, kun få vine i verden mestrer.
Vinen er ofte gylden og klar som solskin, og den udvikler med tiden dybe ravtoner og kompleksitet, hvor tertiære noter af karamel, tobak og safran kan træde frem. Mange mener, at først når sauternes har farven som en gammel kobbermønt, begynder den for alvor at vise sit sande jeg.
Sauternes er blandt de mest lagringsdygtige vine i verden – i topårgange kan de bedste udgaver fra fx Château d’Yquem lagre i over 100 år og blot blive bedre.
Historien bag sauternes – fra romerne til Det Hvide Hus
Vinproduktionen i området kan spores tilbage til romertiden, men de første sikre tegn på sød vin stammer fra 1600-tallet, hvor hollandske vinhandlere begyndte at interessere sig for hvide vine fra Bordeaux. De introducerede tyske vinfremstillingsteknikker, som fx at stoppe gæringen med svovl for at bevare restsukker – og dermed opstod fundamentet for det, vi i dag kender som sauternes.
I begyndelsen blev brugen af Botrytis holdt hemmelig, for tanken om vin lavet på svampeangrebne druer var ikke just tillokkende. Først i 1700-tallet blev teknikken anerkendt, og sauternes’ ry voksede hurtigt. Den amerikanske præsident Thomas Jefferson var en passioneret beundrer, og efter at han præsenterede George Washington for Château d’Yquem, bestilte den første amerikanske præsident straks 30 dusin flasker.
Hvad spiser man til sauternes?
Den klassiske kombination er foie gras og sauternes – her mødes rigdom og friskhed i en symfoni af en anden verden. Men prøv også med:
Blåskimmelost (fx Roquefort eller Stilton) – sødmen balancerer ostens saltede skarphed.
Skaldyr som hummer og kammuslinger – især med en cremet sauce.
Fjerkræ med frugtige glaseringer, fx andebryst med appelsin.
Til dessert: Crème brûlée, tarte tatin eller kandiseret frugt.