Eisele Vineyard
- Pris v.
- 1 stk.
- 7.999,95 kr
- Pris v.
- 1 stk.
- 1.849,95 kr
- 3 stk.
- 1.599,95 kr
- 6 stk.
- 1.199,00 kr
Vinen fra Eisele Vineyard har i mange år haft ry for at være en californisk pendant til Bordeaux’ 1. Cruer; kompleks, raffineret og exceptionelt lagringsdygtig.
I 2013 blev der sat en stor fed streg under påstanden da Francois Pinault, ejeren af Château Latour, købte Eisele-marken. Han satte direktøren fra Latour, Frederic Engerer, til at lede produktionen. Allerede den første årgang scorede 100 point ved Robert Parker (for første gang i markens historie), og den samme hr. Parker har sidenhen givet de følgende årgange adskillige tre-cifrede scorer.
Siden 1880’erne har man vidst, at vinen fra Eisele er af exceptionel høj kvalitet. Marken ligger i det nordlige Napa Valley, hvor man finder en stenet, mineralholdig jordbund, der er som skabt til at dyrke vin. Eisele Vineyard er først og fremmest kendt for Cabernet Sauvignon af enestående kvalitet, og marken har leveret most til topvine fra Joseph Phelps, Ridge og Araujo Vineyards. Marken er opkaldt efter Milt og Barbara Eisele, som en gang ejede jordloddet.
Foruden Cabernet Sauvignon, dyrkes der også små mængder Cabernet Franc, Petit Verdot, Syrah, Sauvignon Blanc og Viognier på Eisele Vineyard.
Siden 1998 har Eisele været dyrket økologisk, og siden 2002 har dyrkningen også været certificeret biodynamisk.
Eisele Vineyard fremstiller fire vine:
Eisele Vineyard Cabernet Sauvignon
Eisele Vineyard Altagracia Cabernet Sauvignon
Eisele Vineyard Syrah
Eisele Vineyard Sauvignon Blanc