Hvad er Champagne?

Champagne er en type mousserende vin, der kommer fra Champagne-regionen i Frankrig.

Kun mousserende vin, der er produceret i denne region og endda ved en helt bestemt produktionsmetode, må officielt kaldes "champagne". Det er bestemt ved lov.
Andre mousserende vine fra forskellige regioner i verden har deres egne betegnelser, som f.eks. “Prosecco” fra Italien eller “Cava” fra Spanien.

Hvor ligger Champagne?

Champagne-regionen ligger cirka 150 km øst for Paris. I regionen fylder vinmarkerne ca. 34.000 hektar (340 km²). Champagne-regionen er delt op i flere vigtige underregioner. Nogle af de mest kendte er:

Montagne de Reims: Beliggende nord for byen Reims, primært kendt for dyrkning af Pinot Noir.

Vallée de la Marne: Strækker sig langs Marne-floden og er mest kendt for Pinot Meunier-druen.

Côte des Blancs: Syd for Epernay og er kendt for dyrkning af Chardonnay druer, derfor navnet "Blancs".

Côte des Bar: Beliggende i det sydlige Champagne i Aube departementet, også kendt for Pinot Noir.

De to primære byer i regionen er Reims og Epernay. Begge spiller en central rolle i champagneproduktionen, med mange kendte champagnehuse beliggende i og omkring disse byer.

Hvad er Champagnens druesorter?


Champagne er kendt for tre primære druesorter, som er hjørnestenen i regionens vinproduktion. Disse druesorter er:

Pinot Noir: En rød druesort, der bidrager med krop, struktur og aromaer af røde frugter til champagnen. Det er den mest dyrkede druesort i Champagne-regionen.

Chardonnay: En hvid druesort, der tilføjer finesse, elegance og sprødhed til champagnen. Chardonnay bidrager ofte med citrus- og mineraltoner samt en delikat, floral karakter.

Pinot Meunier: Ligesom Pinot Noir er Pinot Meunier en rød druesort. Den tilføjer frugtighed, friskhed og en vis umiddelbarhed til champagnen. Traditionelt blev den betragtet som en sekundær druesort i champagne-produktion, men den har vundet større anerkendelse og popularitet i de senere år.

Ud over disse tre primære druesorter er der også nogle mindre kendte druesorter, som stadig er tilladt i Champagne, selvom de kun udgør en lille procentdel af regionens samlede beplantning.

Disse inkluderer:

• Arbane

• Petit Meslier

• Pinot Blanc (også kendt som Pinot Blanc Vrai)

• Fromenteau (eller Pinot Gris)

Blandt disse, er Arbane og Petit Meslier de mest sjældne, med kun meget små mængder dyrket i regionen. Disse mindre kendte druesorter kan dog finde vej ind i nogle specialcuvéer eller champagner fra små producenter, der ønsker at eksperimentere og skabe unikke blends.

Hvordan fremstilles Champagne?

Champagnens fremstillingsmetode, ofte kaldet "Méthode Champenoise" eller "Méthode Traditionnelle", er en unik proces, der giver champagne dens karakteristiske mousserende kvalitet. Her er trinene i denne proces:

1. Presning: Druerne presses forsigtigt for at udvinde saften. I Champagne er der strenge regler for, hvor meget saft der kan ekstraheres fra en bestemt mængde druer.

2. Gæring: Den første gæring finder sted i tanke (enten stål eller træ). Dette trin omdanner druesukker til alkohol og producerer en stadig vin (ikke mousserende).

3. Sammenblanding (Assemblage): Efter den første gæring blandes vine fra forskellige druesorter, vinmarker og årgange for at skabe en ønsket smagsprofil. Hvis en champagne har et specifikt år angivet på etiketten (vintage), kommer alle vinene i den blanding fra det år.

4. Tilsætning af "Liqueur de Tirage": En blanding af vin, sukker og gær tilsættes den stille vin. Dette fører til den anden gæring.

5. Anden gæring: Flaskerne forsegles, og den anden gæring finder sted inde i flasken. Denne gæring producerer kuldioxid, hvilket resulterer i champagnens mousserende karakter.

6. Aldring på bærme: Efter den anden gæring forbliver champagnen i flaskerne på sine bærme (døde gærceller) i en periode, der kan variere fra 15 måneder til flere år. Dette trin giver champagnen dens kompleksitet og karakteristiske brødagtige aromaer.

7. Remuage (Riddling): For at samle bærmen i flaskens hals, placeres flaskerne i en vinkel med halsen nedad og drejes regelmæssigt, enten manuelt eller maskinelt.

8. Degorgering (Disgorging): For at fjerne bærmen fra flasken fryses flaskens hals
   kortvarigt, og propen fjernes (sammen med det frosne bærme).

9. Tilsætning af "Liqueur d'Expedition": Før flasken forsegles igen, kan en "dosage" (en blanding af sukker og vin) tilsættes for at justere champagnens sødme. Mængden og typen af dosage bestemmer champagne-stilen (f.eks. Brut, Extra Dry, Demi-Sec osv.).

10. Forsegling: Flasken forsegles med en champagnekork og en trådholder.

11. Endelig Aldring: Efter disgorging kan champagnen aldre yderligere i flasken i en variabel periode før frigivelse.

Efter denne komplekse proces er champagnen klar til at blive nydt!

Hvilke typer af champagne findes der?

Champagne kommer i en række forskellige stilarter, som primært er baseret på blandingsmetoder, druesorter, sødmeniveauer og aldring. Her er de mest almindelige typer og stilarter af champagne:

1. Non-Vintage (NV): Dette er champagne, der er blandet fra vine fra flere årgange. Den repræsenterer husets signaturstil og er ofte den mest tilgængelige type. Den skal aldre mindst 15 måneder efter den sekundære gæring.

2. Vintage: Denne champagne er lavet af druer fra et specifikt år og kun i særligt gode årgange. Den skal aldre i mindst 3 år. Etiketten vil angive årgangen.

3. Blanc de Blancs: Dette betyder "hvid af hvide", hvilket indikerer, at champagnen er lavet udelukkende af Chardonnay druer.

4. Blanc de Noirs: "Hvid af sorte" - en champagne lavet udelukkende af sorte druer, som er Pinot Noir og/eller Pinot Meunier. Denne stil er relativt sjælden.

5. Rosé: Champagne med en pink farvetone. Det kan laves ved enten at blande rød vin med hvid champagne eller ved at lade drueskallerne komme i kontakt med saften i en kort periode (saignée metode).

6. Cuvée de Prestige: Dette er et champagnehus's top-cuvée, ofte dyrere og lavet af de bedste druer. Eksempler inkluderer Dom Pérignon fra Moët & Chandon eller Cristal fra Louis Roederer.

7. Extra Brut eller Brut Nature: En meget tør champagne med minimal eller ingen tilsat dosage (sukker).

8. Brut: En tør champagne, men med en lille mængde sukker tilsat. Dette er den mest almindelige sødme niveau for champagne.

9. Extra Dry: Trods navnet er denne stil lidt sødere end Brut.

10. Sec: Moderat sød champagne.

11. Demi-Sec: Halvsød champagne, ofte serveret med desserter.

12. Doux: Den sødeste champagne stil.

Hvordan skal man opbevare champagne vin?

Opbevaring af champagnevin er afgørende for at bevare dens kvalitet og smag. Her er nogle vigtige tips til at opbevare din champagnevin korrekt:

1. Opbevar den vandret: Champagnevine bør opbevares liggende på siden. Dette sikrer, at vinen er i kontakt med korken, hvilket hjælper med at forhindre, at korken tørrer ud og tillader også langsom modning af vinen.

2. Hold den kølig: Champagnevin bør opbevares ved en temperatur mellem 10 og 15 grader Celsius. Undgå store temperatursvingninger, da dette kan påvirke vinens kvalitet negativt.

3. Beskyt mod lys: Champagnevin er følsom over for lys, der kan forårsage oxidationsprocesser og forringe smagen. Opbevar derfor dine flasker på et mørkt sted eller i en vinkælder.

4. Undgå vibrationer: Champagnevine bør opbevares et sted, hvor de ikke udsættes for konstante vibrationer. Vibrationer kan forstyrre vinen og påvirke dens smag og aroma.

5. Hold den fugtig: Det er vigtigt at opbevare champagnevinen i en fugtig atmosfære for at forhindre, at korken tørrer ud. Du kan placere en fugtig klud eller et fugtigt håndklæde rundt om flasken eller opbevare den i en vinkøler med høj luftfugtighed.

Ved at følge disse opbevaringstips kan du bevare din champagnevin i optimal tilstand og sikre, at den er klar til at blive nydt, når den åbnes.

Hvad er den ideelle serveringstemperatur for champagne vin?

Den ideelle serveringstemperatur for champagne vin er mellem 8-10 grader.

Det er vigtigt at holde champagnen kølig, men ikke for kold, da for lav temperatur kan dæmpe smagen og aromaen. Ved den rette temperatur vil champagne vinens bobler være sprøde og smagen vil være frisk og velafbalanceret. Så næste gang du serverer en flaske champagne, sørg for at sætte den i køleskabet i god tid, så den er klar til at blive nydt ved den perfekte temperatur.

Husk, at en godt tempereret champagne vil være den perfekte ledsager til enhver festlig lejlighed!

Hvor kommer boblerne fra i champagne?

Boblerne i champagne kommer fra en naturlig proces, der kaldes "andengæring".

Efter at vinen er blevet fremstillet og flasket, tilføjes der en blanding af sukker og gær til flasken. Gæren omdanner sukkeret til alkohol og producerer kuldioxid som en biprodukt.

Da flasken er lukket, forbliver kuldioxiden fanget og opløses i vinen, hvilket skaber boblerne. Når du åbner en flaske champagne, frigives den fanget kuldioxid, hvilket resulterer i de festlige bobler, der er karakteristiske for champagnen.

Hvad er sødmegraderne i Champagne?

1) Brut Nature (også kaldet Non Dosé eller Pas Dosé):

• Residuelsukker: Mindre end 3 gram per liter

• Ingen sukker tilsat efter degorgering

2) Extra Brut:

• Residuelsukker: 0-6 gram per liter

3) Brut:

• Residuelsukker: Mindre end 12 gram per liter

• Dette er den mest almindelige sødme niveau for champagne

4) Extra Dry (Extra Sec):

• Residuelsukker: 12-17 gram per liter

5) Sec:

• Residuelsukker: 17-32 gram per liter

6) Demi-Sec:

• Residuelsukker: 32-50 gram per liter

• Denne sødmegrad kan gøre champagnen velegnet til desserter.

7) Doux:

• Residuelsukker: Over 50 gram per liter

• Den sødeste champagne stil

Når du vælger en flaske champagne, kan disse sødmegrader hjælpe dig med at forstå, hvor sød eller tør champagnen vil være, hvilket kan påvirke, hvordan den parrer sig med mad eller lejligheden, den skal nydes på.

Det er dog altid en god ide at smage forskellige stilarter og finde den, der passer bedst til din personlige smag.

Hvilken champagne passer bedst maden?

Champagne er utroligt alsidig og kan parres med en bred vifte af retter. Her er nogle generelle retningslinjer for parring af forskellige champagnestilarter med mad:

Brut Nature / Non Dosé / Pas Dosé:

• Mad: Lette retter, skaldyr, østers, sushi, tatar, carpaccio.

• Grund: Den knivskarpe syre og manglende tilsat sukker komplementerer delikate smage og salte retter godt.

Brut:

• Mad: Næsten enhver ret! Skaldyr, lyst kød, fjerkræ, pølser, tapas, lette pastaretter, risotto.

• Grund: Brut champagne er alsidig og har en god balance mellem syre og en smule sødme, der gør den velegnet til en bred vifte af retter.

Extra Dry / Extra Sec:

• Mad: Asiatiske retter, krydrede retter, salte snacks.

• Grund: Den lette sødme kan modvirke krydderi og supplere lidt stærkere smagsprofiler.

Rosé Champagne:

• Mad: Grillede skaldyr, laks, charcuteri, jordbær, fjerkræ.

• Grund: De røde frugtaromaer i rosé champagne passer godt til retter, der er mere robuste end skaldyr, men lettere end rødt kød.

Blanc de Blancs:

• Mad: Østers, kaviar, skaldyr, gedost.

• Grund: Den høje syre og mineralske karakter af Chardonnay-baseret champagne komplementerer rigtigt godt disse fødevarer.

Blanc de Noirs:

• Mad: Grillet fjerkræ, svamperetter, foie gras, tun.

• Grund: Den rige, frugtige karakter af Pinot Noir og Pinot Meunier i disse champagner matcher godt med rigere retter.

Demi-Sec & Doux:

• Mad: Dessert! Frugttærter, crème brûlée, blå ost, foie gras, nødder, chokolade.

• Grund: Den markante sødme i disse champagner gør dem til en ideel ledsager til søde retter.

Cuvée de Prestige / Vintage Champagne:

• Mad: Delikate og fine retter, som trøffelretter, gourmet-oplevelser og fine spisesteder.

• Grund: Disse high-end champagner fortjener at blive parret med mad af tilsvarende kvalitet og finesse.

Husk, at mad- og vinparring i sidste ende handler om personlige præferencer. Mens ovenstående retningslinjer kan give en god start, er den bedste parring ofte den, du personligt nyder mest. Experimentation er nøglen!

Champagnes klassifikationer

Champagne har en række klassifikationer, der tager hensyn til både vinmarkens kvalitet og den endelige flaskevins kvalitet. Klassificeringen er især vigtig, når det kommer til vinmarkerne, da det kan påvirke prisen på druerne og prestige af vine produceret fra disse marker.

Klassificeringssystemet i Champagne:

Cru Klassificering:
Vinmarkerne i Champagne er klassificeret i et system kaldet "Échelle des Crus" (oversat: "Skala af Crus"). Dette system tildeler en procentuel værdi til hver landsby baseret på kvaliteten af dens vinmarker, som i sidste ende bestemmer prisen på druer fra disse marker.

100% Grand Cru:
Dette er toppen af hierarkiet. Kun 17 landsbyer har denne klassifikation, hvilket betyder, at vinmarkerne i disse landsbyer anses for at producere de fineste druer i Champagne.

90-99% Premier Cru:
Efter Grand Cru-klassificeringen kommer Premier Cru. Der er 44 landsbyer, der har denne klassifikation. De er stadig højt anset, men ikke på niveau med Grand Cru.

80-89% Autres Crus:
Dette er de resterende landsbyer i Champagne-regionen. Selvom de ikke har prestige af Grand eller Premier Cru klassificering, producerer mange af dem stadig fremragende champagner.

Vintype Klassifikation:
Dette refererer til den endelige vin, der produceres og den metode, der anvendes.

Vintage: Denne champagne er produceret udelukkende fra druer høstet i et bestemt år og kun i særligt gode årgange. Etiketten vil angive årgangen.

Non-Vintage: Denne champagne er en blanding af vine fra flere årgange.

Blanc de Blancs: Lavet udelukkende fra Chardonnay druer.

Blanc de Noirs: Lavet udelukkende fra Pinot Noir og/eller Pinot Meunier druer.

Rosé: Pink champagne, som enten kan være resultatet af en blanding af rød og hvid vin eller saignée metoden, hvor skindene er i kontakt med saften i en kort periode.

Sødme Klassifikation:
Som tidligere nævnt, varierer champagnes sødme afhængigt af den "dosage" (sukkeropløsning), der tilsættes efter den anden gæring. Dette inkluderer Brut, Extra Dry, Sec, Demi-Sec og Doux.

Producent Klassifikation:
Dette refererer til den type producent, der laver champagnen.

NM (Négociant-Manipulant): Disse producenter køber ofte druer fra andre avlere, men kan også have egne vinmarker. De store champagnehuse falder ofte ind under denne kategori.

RM (Récoltant-Manipulant): Dette refererer til producenter, der kun laver champagne fra deres egne vinmarker. Dette er ofte mindre producenter, der producerer såkaldte "grower champagnes".

Hvad er historien bag Champagne?

Champagnes historie er fascinerende og er fyldt med intriger, teknologiske fremskridt og selvfølgelig bobler! Her er et overblik over historien bag denne berømte mousserende vin:

Tidlig historie: Selv før romerne invaderede det nuværende Frankrig, dyrkede det lokale folk, kaldet "Celtene", vin i Champagne-regionen. Romerne etablerede byen Reims, og vinavl blev en vigtig del af regionens økonomi.

Middelalderen: I løbet af middelalderen var vine fra Champagne kendt, men ikke som mousserende vine. De var stille vine, og kvaliteten var meget anerkendt, især af den franske kongelige familie.

Uventede bobler: I det 17. århundrede begyndte vinproducenter i Champagne at bemærke en uventet sekundær gæring i flasken, ofte når vejret blev varmere i foråret. Dette førte til en carbonering i vinen (bobler). Disse uventede bobler blev først anset for at være en uønsket fejl. Flere flasker eksploderede også i kældrene på grund af trykket fra gæringen.

Dom Pérignon: En af de mest berømte figurer i champagnens historie er Dom Pérignon, en benediktinskermunk, der ofte fejlagtigt krediteres for at "opfinde" champagne. Selvom han ikke opfandt mousserende vin, arbejdede han intenst på at forbedre kvaliteten af vine i Champagne og udviklede teknikker til at styrke flasker (for at forhindre eksplosioner) og blande vine.

18. århundrede: I løbet af det 18. århundrede blev mousserende champagne rigtig populær, især blandt aristokratiet i både Frankrig og England. Teknologiske fremskridt, som stærkere flasker og korkpropper, gjorde produktionen mere pålidelig.

19. århundrede: Champagnehuse som Krug, Pommery, Bollinger og andre blev etableret i det 19. århundrede. Teknikker for champagneproduktion blev forfinet, inklusive "méthode champenoise" (den traditionelle metode, som stadig bruges i dag).

Hvilke fysiske faktorer påvirker produktionen af Champagne?

Fysiske faktorer, især dem relateret til klima og vejrforhold, har en afgørende indflydelse på vinproduktion generelt, og Champagne er ingen undtagelse. Her er hvordan nogle af disse faktorer påvirker Champagne-produktionen:

Temperatur: Champagne-regionen ligger i den nordlige del af vinproducerende regioner i Frankrig, hvilket gør det til et køligt klima. Dette har traditionelt betydet, at druerne modner langsomt, hvilket giver en høj surhed - afgørende for struktur og aldringspotentiale i Champagne. Men med global opvarmning oplever regionen varmere år, hvilket kan føre til tidligere modning og højere sukkerindhold i druerne.

Frost: Især i foråret kan frost skade unge skud og knopper på vinstokkene, hvilket potentielt reducerer høstudbyttet.

Hagl: Haglstorme kan forårsage betydelig skade på druer, blade og vinstokke. Dette kan påvirke udbyttet og kvaliteten af druerne.

Regn: For meget regn kan føre til forskellige problemer, herunder råd og svampesygdomme. På den anden side er tilstrækkelig regn nødvendig for at vinstokkene skal trives, især i tørrere perioder.

Vind: Vind kan være en velsignelse og en forbandelse. Det kan hjælpe med at tørre druer efter regn, hvilket reducerer risikoen for sygdom. Men for kraftig vind kan skade vinstokke og druer.

Klimaforandringer: Som tidligere nævnt har global opvarmning allerede ført til tidligere blomstring og høstning. Dette kan ændre druens phenoliske modenhed og syrebalance, hvilket potentielt kan ændre den traditionelle smagsprofil af champagne. På længere sigt kan klimaforandringer tvinge producenterne til at overveje nye druesorter eller nye dyrkningsmetoder.

Jordbund: Selvom det ikke er en faktor, der ændrer sig fra år til år som vejrforholdene, spiller jordbundens sammensætning en central rolle i vinproduktionen. Champagnes unikke kalkstensjordbund hjælper med dræning og giver også mineralitet til vinen.

Det er vigtigt at bemærke, at producenterne i Champagne-regionen har arbejdet med disse udfordringer i århundreder og har udviklet teknikker og metoder til at håndtere dem. Ikke desto mindre repræsenterer den nuværende hastighed af klimaforandringer en hidtil uset udfordring, og regionens producenter søger aktivt løsninger for at sikre Champagne-vinens fremtid.

Hvordan kan Klimaforandringer egentlig påvirke produktionen af Champagne ?

Klimaforandringer kan have dybtgående virkninger på Champagne-produktionen på grund af dens indflydelse på druevækst, modning og de overordnede forhold i vinmarken. Her er nogle af de potentielle konsekvenser og udfordringer, som Champagne-producenter kan stå over for som følge af klimaforandringer:

Ændret modningscyklus: Med stigende temperaturer har Champagne-regionen allerede oplevet tidligere blomstrings- og høstdatoer. Dette kan føre til ændringer i druens sukkerindhold, syrebalance og phenoliske modenhed.

Højere alkoholindhold: Varmere forhold kan føre til druer med højere sukkerindhold, hvilket igen kan resultere i vine med højere alkoholindhold. Dette kan ændre den traditionelle smagsprofil af champagne.

Ændringer i vinens aroma og smag: Temperaturer, sollys og vand tilgængelighed kan alle påvirke dannelsen af aromaforbindelser i druerne. Ændringer i disse faktorer kan potentielt ændre smagsprofilen af champagne.

Større risiko for skadedyr og sygdomme: Varmere klimaforhold kan gøre regionen mere modtagelig for skadedyr og sygdomme, der tidligere ikke var et problem i det kølige klima.

Vandmangel: Selvom Champagne-regionen traditionelt har haft tilstrækkelig regn, kan klimaforandringer føre til mere ustabile regnmønstre med perioder med tørke, hvilket kan udfordre vinstokkenes sundhed og produktivitet.

Ekstreme vejrfænomener: Forøgede risici for ekstreme vejrhændelser som storme, hagl, oversvømmelser eller uventede frostperioder kan påvirke høsten og vinens kvalitet.